United-legende: Mourinho minder om Sir Alex
Manchester United har allerede vundet et trofæ i denne sæson, og der er stadig mulighed for flere. I aften spiller de nemlig FA Cup-kvartfinale mod Chelsea.
Men den nye optimisme på Old Trafford skyldes både nye spillere, men især også den nye manager, hvis man skal tro 42-årige Gary Neville, der spillede i United mellem 1992 og 2011.
– Mourinho kan sagtens minde om Ferguson. Det at vinde, successen og den ensporethed mod at vinde for enhver pris er meget karakteristisk for dem. Det er nok den største lighed mellem de to.
– Der er stadig spørgsmål ved Uniteds spillestil, men de har allerede vundet et trofæ i denne sæson, og det er rigtig godt, har Gary Neville fortalt til Omnisport.
Gary Neville nåede på tværs af alle turneringer at spille 602 kampe for Manchester United.