Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho: Jeg vidste, at Rashford ville få det svært

13.03.2017 Kl. 13:42
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Manchester Uniteds 19-årige angriber Marcus Rashford havde en fremragende sæson i 2015/16, hvor han brød igennem fra den ene dag til den anden under den hollandske manager Louis Van Gaal. I denne sæson har han dog ikke helt kunnet leve op til samme høje standarder og har ''kun'' scoret syv mål i alle turneringer.

Det overrasker dog ikke hans nuværende manager, José Mourinho, der havde set en svær sæson komme for engelske Rashford:

– Jeg vidste godt, det ville blive en meget svær sæson for ham, efter sidste sæsons overraskelser, siger Mourinho ifølge FourFourTwo og uddyber:

– Sidste sæson var en sæson, hvor der ikke var noget pres. En sæson, hvor ingen krævede noget af ham, ingen kendte ham og han kunne føle sig fri på banen. Han er jo bare et barn, der nyder at spille fodbold.

– Den anden sæson er altid svær og jeg tror, at den tredje sæson bliver god igen.

– Der er pres på nu. Alle kender ham. Der er forventninger. Han er landsholdsspiller, men er han på holdet for sin klub altid? Nej. Det er en svær sæson, fastslår Mourinho.

Unge Rashford er startet inde i 10 kampe i Premier League i denne sæson. Rygterne siger, at han er ude med sygdom til mandagens møde med Chelsea FC. Med skader til Martial og Rooney samt karantæne til Zlatan Ibrahimovic kan det betyde, at Man United må stille op uden reelle angribere til FA Cup-braget.

Annonce