Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Cech forsvarer Sanchez og Wenger: Det er respektløst

13.03.2017 Kl. 12:54
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Arsenal er i sportslig modvind for tiden. Selvom man er videre i FA Cup'en, så er man ude af Champions League og top fire-placeringen i Premier League ligner igen det maksimale for The Gunners. 

De to mest omtalte folk hos Arsenal i øjeblikket er den udskældte manager Arsene Wenger og verdensstjernen Alexis Sanchez. Sidstnævnte mest fordi han ikke har forlænget med Arsenal, men senest er han kommet i mediernes søgelys, fordi han efter sigende skulle have grinet over Bayern Münchens ydmygelse af Arsenal fra bænken i sidste uges Champions League-kamp.

Da rutinerede Petr Cech blev konfronteret med Sanchez' grin og Wengers situation er der dog ingen tvivl; Medierne fordrejer sandheden og spillerne skal gøre det bedre – ikke manageren:

– Jeg synes, det er respektløs over for Alexis Sanchez. Men man kan selvfølgelig tage et billede og fortolke på det som man vil. Sådan er det. Desværre, siger Cech til Sky Sports og uddyber:
 
– Vi spillere ved præcist, hvad han sagde, og vi ved, at han led og var skuffet ligesom alle andre. Det er uheldig og skuffende, at det bliver fremlagt anderledes.
 
Også manager Arsene Wenger tages i forsvar af Cech: 
 
– Han kan ikke løbe for dig, hvis du ikke gider, og han kan ikke træffe de rigtige beslutninger for dig i kampens hede. Spillerne er nødt til at tage en del af ansvaret. Vi må alle dele ansvaret for vores situation, og alle må arbejde for at komme ud af den, siger Cech.
 
Arsenals næste kamp er i Premier League. Her skal man helst have tre point, men opgaven er West Bromwich på udebane – en særdeles svær kamp for Cech og co. Arsenal har kun vundet en af de seneste fire kampe på The Hawthorns. Senest tilbage i efteråret 2014.
Annonce