Klopp er klar til at investere til sommer: Vi har en plan
Jürgen Klopp hentede seks nye spillere til Liverpool i sommer; Alex Manninger, Loris Karius, Joël Matip, Ragnar Klavan, Georginio Wijnaldum og Sadio Mané.
De seks blev erhvervet for små £70 millioner, mens der blev solgt spillere for £75 millioner, og dermed endte det med en profit på transferfronten.
Sådan ender det formentlig ikke til sommer. Jürgen Klopp har en plan klar, og der skal bruges penge for at udfore denne plan.
– Selvfølgelig kommer vi til at bruge penge til sommer. Vi er kun i marts, men vi ved, hvad vi skal gøre og har en plan klar. Vi må huske på de spillere, som stadig kan forbedre sig, men vi kan ikke komme udenom transfers, siger Klopp ifølge Daily Mirror.
– Er vi på jagt efter spillere? Ja. Er vi tæt på at hente nogle spillere? Nej, der er intet at sige på den front. Vi siger ikke, at vi skal have præcis fire eller fem spillere. Vi har forskellige planer. Vi ved, hvad vi vil have, og vi vil arbejde hårdt på at få det til at lykkes, slutter Klopp.