Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Koeman bekræfter forhandlinger med Barkley

09.03.2017 Kl. 17:34
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Den engelske landsholdsspiller Ross Barkley, der kom til Everton på klubbens akademi, da han var 11 år gammel, har kontraktudløb på Goodison Park i juni 2018. 

Den nye Everton-manager, Ronald Koeman, droppede tidligere på sæsonen 23-årige Barkley fra startopstillingen og kritiserede ham i pressen. 

Men efter hollænderens kritik har Barkley imponeret og nu vil manageren beholde ham i klubben. 

– Ja, der er kontraktforhandlinger planlagt. Jeg tror ikke, at de endnu er begyndt, fortæller Koeman på et pressemøde torsdag ifølge Sky Sports. 

Barkley har genfundet formen efter han blev udeladt af holdet og er nu fast mand i Koemans startopstilling og har skabt 57 chancer og scoret fem mål i sæsonen. 

Koeman er glad for hans præstationer efter årsskiftet. 

– Det er vigtigt att få produktivitet og styrke fra spillerne oppe foran. Han forbedrer sig. Han er vigtigere for holdet i den sidste del af offensiven end han var tidligere og det er det, jeg vil have, slutter han. 

Annonce