Raul: Manchester United er favoritter i Europa League
José Mourinhos tropper cruisede sig videre til ottendedelsfinalen efter at have vundet seks ud af deres otte første Europa League-kamp og holdt fem clean sheets på vejen.
I ottendedelsfinalen møder de russiske Rostov, der er med i knockout-fasen af en stor europæisk turnering for første gang i klubbens historie.
Den tidligere Real Madrid-angriber Raul tror på, at José Mourinho kan føre klubben til en historisk første Europa League-trofæ.
– Jeg synes, der er favoritter i turneringen – som Manchester United. Det er holdet, man skal slå, fortæller Raul til Goal.com.
– De er fortsat i gang med at skabe deres hold. Jeg tror, at med Mourinhos hjælp samt de nye indkøb, så har de brug for en periode til at tilpasse sig til hinanden. Der er også Roma, der spiller godt. Lyon er et andet hold, men Manchester United og Roma er de stærkeste hold med de bedste muligheder.
– Personligt vil jeg gerne se et spansk hold, Celta Vigo, vinde titlen. Hvis det ikke er muligt, så vil jeg gerne se Schalke gøre det.
Raul har vundet Champions League tre gange.