Torsdagens transferrygter: Fire PL-profiler på radaren i Barca
Arsenal har tilbudt Mesut Özil hele 2,4 millioner kroner om ugen for at blive på Emirates Stadium. En aftale, som tyskeren vil acceptere. Til gengæld ser det ikke ud til, at The Gunners kan holde på Alex Oxlade-Chamberlain, der ser ud til at smutte til sommer – Daily Mirror
Manchester City er klar til at sprænge banken for Borussia Dortmunds Pierre-Emerick Aubameyang, hvis Sergio 'Kun' Agüero skulle forlade klubben i slutningen af denne sæson – The Sun
Manchester City-manageren Pep Guardiola vil til sommer gå efter den engelske trio bestående af Tottenhams Dele og Danny Rose samt Sunderlands keeper Jordan Pickford – Manchester Evening News
AS Monaco kræver svimlende 450 millioner kroner for den 22-årige midtbanespiller Tiemoue Bakayoko, der har været rygtet til især Manchester United, men også til Arsenal, Chelsea og Manchester City den seneste tid – France Football
Chelsea tror på, at manager Antonio Conte forlænger sin aftale til efter år 2019 snarrest. Klubben er sikre på, at italieneren bliver på Stamford Bridge. Man vil annoncere forlængelsen efter denne sæsons afslutning – The Telegraph
West Ham forventer at afvise alle sommertilbud på deres 28-årige targetman, Andy Carroll. The Hammers forventer mange bud, men manager Slaven Bilic er opsat på at beholde den tidligere Newcastle – og Liverpool-spiller – Daily Mirror
FC Barcelona skulle scoute intet mindre end fire Premier League-spillere med henblik på mulige bud til sommer. Det drejer sig om Chelsea-trioen Marcos Alonso, Cesar Azpilicueta og Nemanja Matic, samt Arsenals tidl. Camp Nou-dreng, Hector Bellerin – Marca
West Ham er tæt på at løse deres nuværende problemer på højrebacken. Klubben skulle være klar med omkring 45 millioner kroner for Saint-Etiennes 25-årige back, Kevin Malcuit – Daily Mirror
Hvis den italienske Juve-manager 'Max' Allegri overtager managersædet i Arsenal efter denne sæson, så er hans førsteprioritet på transfermarkedet den nuværende Juventus-stjerne Paulo Dybala – TransferMarketWeb
Gareth Bale har anbefalet Real Madrids ledelse at hente den 20-årige Tottenham-stjerne Dele Alli. Manchester City og FC Barcelona er også sat i forbindelse med den engelske midtbanespiller – Don Balon