Man Citys titelhåb led knæk mod solide Stoke
En sejr til Manchester City onsdag aften ville have sendt dem på andenpladsen i Premier League, men den sidste gnist manglede og så blev det til sidst 0-0 mod et godt organiseret Stoke-hold.
Guardiolas mandskab var ikke gode i første halvleg, hvor Stoke City var nærmest en føring. I anden halvleg blev det bedre og specielt indskiftningen af David Silva gjorde noget godt for The Citizens.
Manchester City burde slet og ret have vundet kampen, når man vurderer udfra antallet af målchancer i kampens sidste 45 minutter. Silva havde blandt andet en stor chance, da han kombinerede med Fernandinho og slap ind i keeper Lee Grants felt, men spanieren overplacerde til højre for stolpen. I slutfasen burde en anden indskifter, Kelechi, være kommet på tavlen. Nigerianeren løb ind i et godt indlæg, men sparkede ved siden af mål fra fire-fem meter.
Også Sergio Aguero havde to tilbud i slutfasen, men heller ikke argentineren havde skarpheden. 0-0 efter flot Stoke-fight og en uskarp City-indsats.