Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
UEFA åbner sag mod Arsenal og Bayern München
UEFA har åbnet disciplinærsager mod Arsenal og Bayern München på grund af de to klubbers fans’ dårlige opførsel i Champions League-kampen tirsdag aften.
Der var både en baneløber og ting, der blev kastet på banen i løbet af kampen, og det er dét, som forbundet nu vil kigge nærmere på.
Bayern-tilhængere kastede en hel masse toiletpapir på banen i protest over billetpriserne på Emirates Stadium, og kampen måtte kortvarigt stoppes på grund af det.
Én Arsenal-fan løb desuden ud på banen mod slutningen af kampen, og de to klubbers sager vil nu blive behandlet, inden der den 23. marts vil blive truffet en endelig afgørelse.
Annonce