Ny Conte-kontrakt på vej: Interesse fra Milano og Barcelona
Antonio Conte har været en kæmpe succes, siden han ankom til Chelsea i sommer, hvorfor Chelsea også forsøger at sikre italienerens fremtid i klubben.
Chelsea styrer sikkert mod det engelske mesterskab, men alligevel har der været rygter om, at Conte ikke helt er faldet til i den engelske hovedstad.
Nu forlyder det dog, at der arbejdes på at få familien Conte til England, så de kan være tæt på Chelsea-manageren.
Sky Italia skriver, at Chelsea har tilbudt Antonio Conte en ny, forbedret kontrakt i klubben.
Det er dog ikke det eneste tilbud, Conte har, eftersom der er stor interesse fra Inter og AC Milan, der begge har kontaktet italienerens agenter. Antonio Conte meldes ligeledes som et emne i FC Barcelona, hvor Luis Henrique forlader klubben efter sæsonen.
Chelsea har dog ikke i sinde at lade Conte gå, og derfor har de sat alle sejl ind for at få manageren til at forlænge med en ny aftale på bordet.
Sky Italia melder videre, at Contes repræsentanter føler sig overbevist om, at Chelsea-manageren vil acceptere Chelseas tilbud.