Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal faldt sammen uden Koscielny

07.03.2017 Kl. 21:35
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Arsene Wenger skrev i kampprogrammet, at denne kamp handlede om stolthed og ære. Det gik også fint i første halvleg, men i anden faldt de sammen og tabte 5-1.

Theo Walcott scorede et vidunderligt mål efter 20 minutters spil, hvor han driblede ind fra højre siden, inden han tæskede bolden op i nettaget, uden Manuel Neuer nåede at reagere.

Da de to hold mødtes i Tyskland faldt Arsenal sammen, da Laurent Koscielny gik ud med en skade, og denne onsdag aften gjorde han det igen svært for hjemmeholdet. Han fik tacklet Robert Lewandowski i feltet, så Lewandowski fik straffe, og han blev selv udvist. Polakken sparkede selv straffesparket, og her sendte han Ospina til den ene side, mens han selv sparkede til den anden. 

Arjen Robben gjorde, hvad han ville i første opgør. Helt ligeså let heavde han det ikke i denne kamp, men han kom alligevel på tavlen. Efter hollænderens mål blev det en decideret pinlig affære for hjemmeholdet, der må græmme sig over egen præstation.

Granit Xhaka smed senere bolden væk på Bayern Münchens banehalvdel, inden han lavede et groft frispark på Rafinha. Douglas Costa fik dog bolden, og han driblede i ro og mag ned og sparede bolden ind. Arturo Vidal gjorde det efterfølgende til både 4- og 5-1.

Dermed blev det atter sangen om, at Arsenal falder sammen, når Koscielny går fra banen.

Annonce