Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fransk landstræner imponeret over Mourinhos Martial-behandling

07.03.2017 Kl. 13:22
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

I sidste sæson spillede Louis van Gaals Deadline Day-indkøb fra AS Monaco, Anthony Martial, hele 61 kampe i løbet af sæsonen, heriblandt 49 kampe for United – 45 af disse fra startopstillingen. 

Det betød, at landstræner Didier Deschamps fik en træt og udmattet Anthony Martial til tjeneste, da han stødte til det franske landshold til EM i Frankrig, hvor han samlet kun spillede 45 minutter. 

I denne sæson har Martial hidtil blot spillet 20 kampe, 15 mindre end på dette tidspunkt i sidste sæson. 

Det er den franske landstræner, Didier Deschamps, tilfreds med. 

– I sidste sæson spillede han en masse. Helt sikkert for meget. Han ankom til EM udbrændt, fortæller Deschamps til den franske avis, L'Equipe. 

– José Mourinho forventer ting af Martial, som han ikke var klar over på et tidspunkt. Alt andet lige, så spiller han. Ikke hele tiden, men det er ikke dårligt. Han ved, at når han er på banen, så skal han præsterer 100 procent, slutter han. 

Martial har til dato i denne sæson spillet 882 minutter i Premier League. 

Annonce