Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

FA bekræfter: Vi satser på video-dommere i næste sæson

07.03.2017 Kl. 10:01
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

I længere tid har man snakket om at indføre VAR (Video Assistant Referees) for at hjælpe de nuværende dommere.

Målteknologi blev indført i 2013/14-sæsonen og har været en stor succes. Nu varer der ikke længe, før teknologien skal hjælpe dommerne yderligere.

Det engelske fodboldforbund oplyser, at man satser på at have video-dommer til næste års FA Cup. Video-dommerne skal hjælpe dommerne i fire forskellige scenarier; mål, straffe eller ikke straffe, direkte røde kort (ikke et andet gult kort) og hvis dommeren tager fejl af spillernes identitet. 

Martin Glenn, der er direktør for det engelske fodboldforbund, håber på at kunne indføre video-dommere i tredje runde af den engelske FA Cup i næste sæson.

– Jeg forventer at se Video Assistant Referees i tredje runde af FA Cup'en i næste sæson, hvis vi er helt klar. FIFA har været nervøse for video-dommere i mange år og sagt, at vi skulle gøre det. Folkene hos IFAB (International Football Association Board) har gjort et fantastisk job og kørt mange tests, siger Martin Glenn.

– Over hele verden tester man. Resultaterne af vores tests er virkelig opmuntrende. Vi har gjort store fremskridt, og vi tror på, at spillet bliver bedre med det. Det er ikke sikkert, at vi får alle kendelser korrekt, men vi vil skære ned på fejlene. 

Video-dommere kunne have hjulpet Swansea i weekendens kamp mod Burnley, da dommer Anthony Taylor tildelte et straffespark til Burnley. Anthony Taylor mente, at han så en Swansea-spiller ramme bolden med armen i eget felt, men det var en Burnley-spiller. 

Skulle video-dommerne blive en succes i næste års FA Cup, kan det muligvis blive indført i Premier League fra 2018/19-sæsonen.

Annonce