Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bale: England har brug for en vinterpause

07.03.2017 Kl. 08:45
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

I 2013 skiftede Gareth Bale fra Tottenham til Real Madrid, og den walisiske landsholdsspiller har sidenhen været med til at vinde to Champions League-trofæer i den spanske kongeklub.

Begge gange var Atlético Madrid modstanderen i finalen, og generelt har de spanske hold klaret sig godt i Europa i de seneste år – hvilket også illustreres i Sevillas tre Europa League-trofæer i træk.

De spanske hold styrer den europæiske scene i øjeblikket, mens de engelske hold halter efter, men der er en god forklaring på det, mener Gareth Bale.

– I alle Premier League skal man være på 100 procent i 90 minutter, ellers taber man. I Spanien kan man være foran ved pausen mod en bundklub og så tage foden af gaspedalen. Man kan spare spillere og skifte spillere ud. Hvis man gør det i 45 minutter, vinder man ikke en kamp i Premier League, har Bale fortalt til Sky Sports.

– Selvfølgelig er vinterpausen vigtig. I England spiller man fire eller fem kampe, mens vi ikke spiller nogle. Man får ikke mange hviledage, og det tærer på spillerne i det lange løb.

– Det er rart at komme væk fra det – både mentalt og fysisk. Spanske hold har uden tvivl denne fordel i forhold til de engelske. Spanien, Italien og Tyskland har alle vinterpausen. 

Annonce