Landstræner skifter mening: Ikke afvisende over for Leicester-job
I slutningen af februar gjorde den nordirske landstræner, Michael O’Neill, det klart, at han ikke havde interesse i at afløse Claudio Ranieri som manager for Leicester.
– Jeg ville ikke tage jobbet, hvis jeg fik tilbuddet. Jeg nyder mit job her i øjeblikket, og vi har en stor, stor kamp mod Wales i vente og en række svære kampe udover den, fortalte O’Neill dengang til BBC Sport.
Piben har dog fået en anden lyd siden da, og nu er nordireren slet ikke afvisende over for tage jobbet som Leicester-manager.
– Jeg tror, at man altid vil være fristet. Man skal overveje disse ting, hvis muligheden bliver præsenteret for dig, har O’Neill nu fortalt BBC Sport.
– Jeg har et godt forhold til bestyrelsen og forbundet her. Jeg har været i jobbet i fem år, og jeg har kontrakt i yderligere tre. Jeg mener ikke, at man kan sige ”nej” i fodbold. Dog vil jeg sige, at jeg ikke aktivt leder efter et nyt job, som jeg har sagt hele tiden.
– Når ledige stillinger er opstået, specielt i England i år, er mit navn blevet nævnt, men jeg har ikke aktivt forsøgt at finde et nyt job foruden det, jeg er i.
– Det vil ikke sig i løbet af min kontrakt, og hvis en mulighed byder sig til, vil forbundet og jeg sætte os ned og se på det.