Slaven Bilic: Tid giver trofæer
West Ham var i store problemer i starten af sæsonen, hvor det gik helt skævt for London-klubben som lå og rodede rundt i bunden af Premier League.
Siden er det gået bedre for Hammers, der nu ligger nummer 11, inden Chelsea i aften gæster London Stadium.
Manager Slaven Bilic mener, at et projekt som West Hams tager tid.
– Des længere du er et sted, des større chance har du for at vinde ting, fortæller Bilic til London Evening Standard.
– Nogle gange er den bedste sæson for en manager den første, som med Claudio Ranieri og Leicester. Han kunne ikke gøre det bedre end sidste sæson.
– Der er eksempler som dette, der modbeviser mig, men normalt har du langt større chancer, hvis du får tid til at bygge dit hold op og forbedre det.
West Ham har ikke tabt i tre kampe i træk, hvor de seneste to dog er endt uafgjort.