Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fabregas: Jaloux når de andre spiller Champions League

06.03.2017 Kl. 17:21
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Chelsea spiller ikke i Champions League i denne sæson efter en mindre god sæson i fjor, hvor London-klubben langt fra kunne forsvare Premier League-titlen.

Antonio Conte erstattede i sommer José Mourinho, og han har nu fået sat skik på tingene.

Med lidt over 10 kampe tilbage styrer Chelsea sikkert mod det engelske mesterskab, så der igen kan komme Champions League på menuen på Stamford Bridge.

Cesc Fabregas røg ud i kulden, da Conte kom til, men han har siden spillet sig tættere på Contes foretrukne, og derfor er rygterne om et Chelsea-exit også stilnet af, som månederne er gået.

Spanieren, der har været vant til at spille Champions League i Arsenal og FC Barcelona, fortæller, at han misunder de andre engelske hold, der er med i Champions League.

– Jeg er jaloux, når jeg ser de andre engelske hold spille i det (Champions League, red.). Selvfølgelig gider du ikke se det på sofaen, fortæller Fabregas til London Evening Standard.

– Jeg vil være der. Jeg vil være på banen, jeg vil spille i turneringen. 

– Jeg savner det en del, fordi det er første gang i min karriere, at jeg ikke spiller i turneringen, slutter Fabregas.

Tottenham røg ud af gruppespillet i Champions League, mens Arsenal og Leicester styrer mod et exit efter nederlag i første knockoutopgør. Manchester City hentede en 5-3 sejr hjemme mod Monaco. Meget kan dog stadig ske endnu med 90 minutter igen for de tre engelske repræsentanter i de fineste, europæiske selskab.

Annonce