Officielt: Chelsea har fået godkendt nyt stadion
Stamford Bridge kan rumme 41.600 tilskuere til Premier League-kampe, og dermed hører stadionet ikke til blandt de største i Premier League, selvom the Blues er en de mest succesfulde klubber i England over de seneste 15 år.
I længere tid har klubben dog arbejdet på at få bygget et nyt stadion, som vil have plads til 60.000 tilskuere. Planerne er blevet forelagt borgmesteren i London, Sadiq Khan, og han har nu godkendt det nye stadion, som han samtidig har store forventninger til.
– London er en verdens største sportsbyer, og jeg er begejstret for, at vi snart kan tilføje Chelseas nye stadion til den brede vifte af sportsstadioner, der allerede er i hovedstaden, fortalte Khan ifølge the Mirror.
– Efter at have taget et afbalanceret syn på ansøgningen, er jeg tilfreds med, at det er af høj kvalitet og et spektakulært design, som vil øge kapaciteten inden for det eksisterende område samt sikrer, at fans kan få let adgang fra de nærliggende transportforbindelser.
Det nye stadion kommer til at ligger på det samme område som Stamford Bridge.
– Jeg er sikker på, at det nye stadion vil være en juvel i Londons sportskrone og vil tiltrække turister og fodboldfans fra hele verden, sagde Khan endvidere.
Det nye stadion forventes at koste i omegnen af £500 millioner, og det skal efter planen stå klar til 2021/22-sæsonen.