José Mourinho: Shaw kan blive verdens bedste venstreback
21-årige Luke Shaw har blot spillet én gang i de seneste tre måneder til trods for, at den engelske back har været fit for fight siden årsskiftet.
Shaw var heller ikke inkluderet i truppen til sidste uges EFL Cup-trup, men José Mourinho bekræftede fredag, at Shaw ville være med i truppen til lørdagens Premier League-kamp mod Bournemouth – en kamp, der kan blive Shaws første Premier League-kamp siden oktober.
José Mourinho har offentligt kritiseret Shaw to gange i denne sæson, men havde på sit pressemøde lørdag ros til englænderen.
– Praktisk talt har vi en masse venstre backs. Det ligner det ikke, men realiteten er, at Blind, Shaw, Rojo og Darmian alle spiller venstre back og kan spille der. De er forskellige spillere. Jeg tænker, at den af dem, der om et par år bliver den bedste af alle – fordi han potentielt har alle muligheder til at blive den bedste i verden – er Luke Shaw, fortæller Mourinho på et pressemøde fredag.
– Angående alder, angående fysik, angående intensitet, angående aggressivitet frem i banen, så bør han blive den bedste. Men for at blive den bedste skal man arbejde hårdt. Det er det, han prøver at gøre.
José Mourinho fortalte også, at Shaw kommer i aktion i lørdagens kamp mod Bournemouth.
– Luke Shaw er valgt til morgendagens kamp, så i behøver ikke at have folk på The Lowry til at tage billeder for at se, om han er med i truppen, fortæller Mourinho med henvisning til Manchester Evening News, der før hver United-kamp sender en fotograf til hotellet, United bor på inden kampene, for at se, hvem er med i truppen.
– Han er med på listen, så det er et skridt fremad efter ikke at have været med i finalen. Han var ikke engang på bænken og nu er han igen ligesom Wayne Rooney valgt til truppen og er blevet en mulighed for os.
– Luke arbejder hårdt, han forsøger at forbedre sig, han har forbedret sig fra det fysiske synspunkt. Efter god dedikation og hårdt arbejde skal han nu have nogle muligheder for at føle sig i live. Han har brug for minutter på banen til at vise sig frem, slutter portugiseren.
Manchester Uniteds kamp mod Bournemouth spilles lørdag klokken 13.30. Til den kamp starter Luke Shaw inde, skriver Manchester Evening News.