Rashford: Mourinho har gjort mig mere komplet
Marcus Rashford fik sit helt store gennembrud i sidste sæson, hvor det hele startede med to mål i sin debut mod FC Midtjylland.
Efter Zlatan Ibrahimovic' ankomst er spilletiden for Marcus Rashfords vedkommende blevet mindre, men det er alligevel blevet til 10 ligakampe fra start.
Han har oftest startet inde som offensiv kantspiller, og den unge Manchester United-komet føler sig mere komplet som spiller. Det har Jose Mourinho haft en stor indflydelse på.
– Jose giver mig meget på og uden for banen, og det betyder meget for min karriere. Personerne tæt på mig kan se mig udvikle, og de ved, hvad jeg mener, når jeg siger, at jeg er mere komplet, siger Rashford til Sky Sports og tilføjer:
– Han har virkelig hjulpet mig, og mit spil er mere komplet. Jeg har fået spilletid, og jeg er tilfreds med sæsonen indtil videre. Det handler ikke kun om spilletid og mål. Det handler om udvikling. Hvis udviklingen er der, så skal jeg nok få spilletid og score mål i den nærmeste fremtid, slutter Rashford.
Marcus Rashford har indtil videre nettet tre gange i Premier League denne sæson.