Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mølby bekymret for Liverpool: De er for nemme at spille mod

03.03.2017 Kl. 17:36
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Jan Mølby, der i alt fik 292 kampe for Liverpool i danskerens tid i klubben mellem 1984 og 1996, fortæller, at Jürgen Klopps tropper skal vende formkurven til lørdagens vigtige kamp mod Arsenal. 

Der er pres på Liverpool-træneren efter et forfærdeligt år 2017, hvor Liverpool har tabt fem i de seneste syv kampe. 

Endnu et nederlag på Anfield denne weekend kan betyde, at Klopps tropper ryger ud af top seks og Jan Mølby håber på, at han ser mere fight fra Liverpool-spillerne. 

– Vi er en lille smule naive lige nu, en smule for åbne og for nemme at spille mod. Det lignede ikke, at de var parat til den fight, som Leicester kom med. Det er meget underligt at sige, men Liverpool blev overrasket, fortæller Mølby til Liverpool Echo. 

– Vi formåede aldrig at kæmpe, hvilket var meget skuffende. Jeg tror bare, at vi skal finde vores energi, måske ændre et par ting eller to. Måske skal vi spille midterforsvarere i midterforsvaret og måske er det endda tid til at spille en venstre back på venstre back. 

– Jeg kan ikke forestille mig noget værre, når det går dårligt og man bliver bedt om at spille på en uvant plads. James Milner bliver endda bedt om at spille på den forkerte side, slutter Mølby. 

Liverpools kamp mod Arsenal spilles lørdag klokken 18.30. 

Annonce