Mourinho: Jeg er ikke et monster
Jose Mourinho har gennem sin managerkarriere været meget udskældt. Da portugiseren første gang kom til England og Chelsea, gav han sig selv øgenavnet 'The Speciel One'.
Manchester United-manageren har også fået en del kritik for at bænke store navne i de klubber, som han har trænet, men nu hævder han, at han har vundet tilliden blandt Manchester United-spillerne, og han vil ikke kaldes for et monster.
– Jeg tror, at Manchester United har lært, at jeg ikke er det monster, som medierne udstiller mig som. Jeg er ikke en træls, arrogant og svær mand at arbejde med, siger Mourinho til goal.com.
– Indtil videre er der ingen på træningsanlægget, der løber skrigende væk, når jeg ankommer. Så jeg tror, at jeg er bedre, end I synes. Folk er generelt positive i forhold til at arbejde med mig, og jeg har et godt forhold til spillerne.
– Mit forhold til bestyrelsen og ejerne er ikke kun professionelt. Det er også præget af tillid, så jeg er glad.
– Min følelse er, at alle er glade. Min kontrakt varer tre år, og jeg vil gradvid udvikling og forbedringer.