Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Terry afslører: Fik et tilbud fra Manchester City

28.02.2017 Kl. 23:44
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Som ungdomsspiller skiftede John Terry i 1995 fra West Ham til Chelsea, hvor han er blevet en af de største spillere i klubbens historie.

Chelsea-anfører er i øjeblikket i gang med sin 19. sæson med The Blues, og det bliver muligvis den sidste i Chelsea-trøjen. Hans kontrakt står nemlig til at udløbe, når denne sæson er færdigspillet.

For et år siden var der også usikkerhed omkring John Terrys fremtid, da han meldte offentligt ud, at han ikke var blevet tilbudt en kontraktforlængelse, selvom hans kontrakt udløb den 30. juni sidste år. Det var først i slutningen af sæsonen, at John Terry blev tilbudt en ny kontrakt, som han uden tøven skrev under på.

I 2014 forlod Frank Lampard Stamford Bridge, da hans kontrakt udløb. Han skrev efterfølgende under med New York City FC, og mens der var pause i Major League Soccer skiftede han til Manchester City på et kort lejeophold – til stor frustation hos de fleste Chelsea-fans.

Nu fortæller John Terry, at han tidligere har modtaget et tilbud fra Manchester City, men han kunne ikke se sig selv spille for et andet hold i Premier League udover Chelsea. 

– Jeg snakkede engang med Roman Abramovic, og jeg fortalte ham, at jeg ville blive i Chelsea. Manchester City tilbød mig en kontrakt. Det gav en fordel, når man skulle ind og genforhandle en ny kontrakt, siger John Terry ifølge Daily Mirror. 

John Terry har vundet fire Premier League-titler med Chelsea og er godt på vej til at kunne vinde det femte trofæ.

Annonce