Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Billede: Utilfredse Leicester-fans parkerede ligvogn uden for stadion

27.02.2017 Kl. 19:31
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Da Leicester i aftes tog imod Liverpool i Premier League, var det uden Claudio Ranieri ved roret.

Den italienske manager blev i sidste uge sensationelt fyret blot ni måneder efter, at han og Leicester overraskede hele verden ved at vinde Premier League.

Fyringen skabte stor røre blandt mange – ikke kun Leicesters fans. 

Klubbens supportere valgte i aftes at vise deres utilfredshed ved at parkere en ligvogn uden for Leicesters stadion, hvor Liverpool var på besøg.

På sideruderne af bilen står, der 'Football', mens der forrest er ophængt en Leicester-trøje. Symboler på nederlaget for klubber og for fodbolden.

Hjemmeholdet var dog ikke så gæstfrie, som de har været hidtil i sæsonen. Liverpool fik nemlig én over næsen, da de blev sendt hjem med et nederlag på 3-1.

Dette har dog ikke ændret Leicesters fans' syn på Ranieri-fyringen, og det blev flere gange markeret på stadion i aftes, hvor mange mennesker havde taget plakater med, som hyldede Ranieri, mens italienerens navn også blev sunget adskillige gange under kampen. 

Annonce