Arsenal og Chelsea skal mødes i Kina til sommer
Som del af Arsenal og Chelseas pre-season tours, skal de to London-klubber mødes i den kinesiske hovedstad Beijing til sommer.
Det bliver det første møde mellem London-rivalerne udenfor Storbritannien og finder sted lørdag den 22. juli 2017.
Det oplyste Arsenals administrerende direktør, Ivan Gazidis, mandag.
– Arsenal mod Chelsea-kampe er altid specielle og jeg ser frem til, at vi kan give vores fans i Kina muligheden for at se denne kamp live. Vi har fantastiske fans i Kina. Vores kampe har været de mest sete Premier League-kampe på TV.
– Jeg tvivler slet ikke på, at det bliver en fed kamp og vi ser alle frem til at bringe et af de store London-opgør til Bird's Nest, fortæller Gazidis som henvisning til det stadion, hvor kampen skal spilles.