Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Dyr fyring af Wayne Shaw: Sutton har nu en markspiller på mål

25.02.2017 Kl. 16:52
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

I ottendedelsfinalen af FA Cup'en skulle Premier League-topholdet Arsenal på besøg hos et hold fra non-league, Sutton United. 

Folk på Twitter fangede Suttons andenmålmand Wayne Shaw på en pub i pausen af kampen, mens Shaw i løbet af kampen fik hevet en tærte til sig, som hurtigt blev nedlagt – naturligvis efter Sutton havde brugt sine tre udskiftninger. Shaw, der er meget overvægtig i forhold til de spillere, vi er vant til at se på topplan, blev hurtigt en legende på de sociale medier.

Efterfølgende måtte klubben desværre fyre Wayne Shaw, da han er mistænkt for at medvirke i en bettingskandale, der involverer, at man kunne spille på, at han spiste en tærte under kampen – Noget han gjorde og muligvis selv spillede på. 

Nu bliver fyringen dog dyr for Sutton United.

I deres ligakamp mod Torquay lørdag blev klubbens normale førstevalg Ross Worner nemlig skadet efter bare et kvarters spil. Uden fyrede Wayne Shaw måtte klubben i stedet ty til en markspiller.

Derfor er markspilleren Simon Downer nu målmand for Sutton United, der lørdag eftermiddag faktisk vandt med 2-3 over Torquay på trods af målmandsproblemerne.

Annonce