Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Schmeichel taler ud: INGEN sandhed i Ranieri-mytteri

25.02.2017 Kl. 15:35
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Efter 25 spillerunder valgte ledelsen i Leicester forleden at fyre manager Claudio Ranieri. Ifølge Sky Sports, så var der flere af profilerne, som udtrykte deres utilfredshed med italieneren til ledelsen, og derefter valgte man at fyre ham.

Det afviser Kasper Schmeichel dog i et interview med BBC Sport – der er ingen sandhed i de rygter, fortæller danskeren:

– Der er på ingen måde sandhed i de rygter. Vi er spillere og vi kan kun påvirke de ting, der sker inde på banen. Hvad der sker på ledelsesniveau er ude af vores hænder, lyder det fra Schmeichel. Keeperen fortsætter:

– Jeg ved ikke, hvor alle de her rygter om møder imellem spillerne og ejerne om Ranieri kommer fra. Det er ikke sandt. 

– Det er trist at Claudio forlader os. Vi opnåede det umulige sammen og jeg har alt respekt for ham og det, han har opnået i denne klub. Det er følelsesladet og vi er først og fremmest kede af, at vi ikke har kunnet præstere bedre på banen. Det er en skam, det er kommet hertil, siger Schmeichel.

Nu er Leicester på udkig efter en ny manager, hvor Nigel Pearson og Alan Pardew lige nu er favoritterne til at tage jobbet.

Annonce