Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bale til United? Ryan Giggs giver sin dom

21.02.2017 Kl. 14:17
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Den walisiske kantspiller Gareth Bale er blevet nævnt som et potentielt køb for Manchester United i et af de kommende transfervinduer. 

Men den walisiske landsholdsspiller nyder livet i Real Madrid og vendte tilbage for kongeklubben efter en lang skadesperiode i sidste weekends 2-0-sejr over Espanyol, hvor han scorede det afgørende mål. 

Manchester Uniteds-legenden Ryan Giggs mener heller ikke, at landsmanden har nogen årsag til at forlade Santiago Bernabeu og kan ikke se et skifte ske i den nærmeste fremtid. 

– Han ser glad ud i Real Madrid. Jeg tror ikke, at han skal nogle steder lige nu, fortæller Giggs til BBC. 

– Fra en fans synspunkt ville det være fantastisk at se ham tilbage i Premier League. United-fansene ville elske at se ham på Old Trafford. Hvis man taler om store klubber, så er United helt sikkert deroppe af. 

Giggs slår dog koldt vand i blodet. Bale er ikke på vej til United – lige nu. 

– Mens han er glad i Madrid kan jeg ikke se, at han forlader dem, slutter han. 

Real Madrid topper den spanske La Liga og er fortsat med i Champions League, hvor de senest slog Napoli med 3-1. 

Annonce