Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Manchester United vil teste Real Madrid med sommerbud

19.02.2017 Kl. 16:59
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Lige så langsomt er Manchester United på vej tilbage i toppen af engelsk fodbold, og for at det også skal ske i europæisk sammenhæng kræver det nogle nye og stærke indkøb.

I sommer startede José Mourinho sit ophold i Manchester United med at betale omtrent halvanden milliard for Eric Bailly, Henrikh Mkhitaryan og Paul Pogba, mens han lokkede Zlatan Ibrahimovic til Old Trafford på en fri transfer.

Forinden sommerens transfervindue har Mourinho angiveligt udset sig Antoine Griezmann som en forstærkning til den forreste del af banen, hvor franskmanden både kan spille som frontangriber og på kanten. Atlético Madrid-stjernen er dog ikke den eneste spiller fra den spanske liga, som Mourinho efter sigende er ude efter.

I sæsonen 2013/14 troede Manchester United, at de havde en aftale på plads med den tyske verdensmester, Toni Kroos, men midtbanespilleren valgte at skifte til Real Madrid fra Bayern München, som fik Xabi Alonso den anden vej som en del af handlen.

Ifølge the Irish Independent har Manchester United tænkt sig at forny interessen i den tyske midtbanespiller til sommer.

Dem, der er tæt på bestyrelsen i Real Madrid, gør det dog klart, at Kroos bliver anset som en spiller, der overhovedet ikke er til salg. Manchester United vil dog efter sigende teste, om det nu også er sandt med et stort bud.

I sommer viste De Røde Djævle, at de bestemt ikke er bange for at tage spenderbukserne på, da de satte verdensrekord ved købet af Paul Pogba fra Juventus. Det er dog tvivlsomt om et køb af Kroos vil overgå det beløb. 

Real Madrid-profilen vil uden tvivl blive anset som en markant handel for Manchester United i deres higen efter atter at være verdens bedste klubhold, som de senest var i 2008, hvor de slog LDU Quito i finalen ved VM for klubhold, efter de tidligere på året havde besejret Chelsea i den europæiske Champions League-finale.

Annonce