- Big Sam er ekstremt organiseret
Det har i denne sæson været dystre tider for enhver med Sunderland-sympatier, men i weekenden kom en stor forløsning, da man vandt Tyne Wear-derbyet mod Newcastle med hele 3-0.
Det var stort for hele klubben, og der spirer en ny selvtillid i truppen, som Sam Allardyce har bragt med sig, hvis man skal tro angriberen Steven Fletcher.
– Han er en stor mand med et stort tilstedevær. Når han går ind i et rum, så holder alle kæft og lytter til ham, har Fletcher fortalt til Evening Chronicle, hvor han fortsatte med at rose Big Sam.
– Han er nok den mest organiserede manager jeg har haft, og han forventer rigtig meget fra alle. Han arbejder hårdt på træningsbanen, hvor han er inde over det meste. Drengene har ihvertfald fået en masse ny selvtillid efter han er kommet til.
Selvom weekends sejr har givet forhåbninger, er der stadig masser af udfordinger for Sunderland. De befinder sig stadig under nedrykningsstregen, men har dog kun to point op til Bournemouth på den gode side af stregen.