Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
Neuer kommenterer på City-rygterne
Rygterne siger, at Manchester Citys manager Pep Guardiola skulle være ude efter Bayerns målmand Manuel Neuer. Guardiola kender Neuer særdeles godt fra deres fælles tid i Bayern München og vil, ifølge flere engelske medier, gøre et optimistisk forsøg på at hente verdensstjernen.
Forud for Bayerns opgør med Citys PL-rivaler fra Arsenal afviser Manuel Neuer dog, at der skulle være nogen form for kontakt – Pep har ikke ringet, fortæller han:
– Der har ikke været kontakt imellem mig og City, og som I ved, så er jeg glad og tilfreds her i München. Jeg har sådan set lige forlænget min kontrakt, fortæller Neuer på pressekonferencen forud for kampen mod Arsenal og fortsætter:
– Jeg er glad for, at der er rygter omkring det. Interesse er altid dejligt. Pep har stadigvæk mit telefonnummer, men han har ikke ringet, så alt er fint, slutter Neuer.
Manchester City, der er nummer to i Premier League, har haft problemer på målmandsposten i denne sæson, hvor indkøbte Claudio Bravo ikke har været den markante forbedring for vragede Joe Hart, som Man City-staben havde håbet på.
Annonce