Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Alderweireld: Vi skal lære fra Liverpool-kamp

13.02.2017 Kl. 19:31
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Mauricio Pochettinos mandskab gik ind til kampen mod Liverpool på Anfield i glimrende form, men spillede én af sæsonens dårligste kampe, da man blev besejret 2-0. 

Sadio Manés to kasser i første halvleg viste sig at være nok for Jürgen Klopps tropper til at sikre de tre point. 

Christian Eriksen fortalte efter kampen, at der mere eller mindre kun var et hold på banen og holdkammerat Toby Alderweireld vil have, at klubben fra det nordlige London finder ud af, hvad der gik galt i kampen. 

– Normalt er aggressivitet og lyst vores styrker, så det er svært at forklare. Vi skal lære fra det, hvilket er nemt at sige, men vi skal finde ud af hvorfor og forsøge at gøre det bedre næste gang, forklarer Alderweireld til Tottenhams officielle hjemmeside. 

– I halvlegen diskuterede vi, hvordan de forsøgte at lægge pres på os og måske skulle vi kæmpe hårdere og forsøge at vinde andenboldene og skabe problemer der. Det gjorde vi bedre (i anden halvleg, red.), men det var ikke så godt, som vi normalt spiller. 

Tottenhams næste opgave er torsdag mod Gent i Europa League. 

Annonce