Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Cahill om titelkampen: Målstregen er i syne

13.02.2017 Kl. 16:19
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Antonio Contes tropper måtte søndag nøjes med 1-1 mod Burnley på Turf Moor, men pointet var nok til at etablere en tocifret føring i toppen af Premier League efter Tottenham lørdag tabte 2-0 til Liverpool på Anfield. 

Chelsea-spilleren Gary Cahill indrømmer, at Chelsea nu kan se lys for enden af tunnellen, men ved, at der fortsat er arbejde foran Antonio Contes tropper, hvis de skal sikre klubbens femte ligasejr på 12 sæsoner. 

– Der er 13 kampe tilbage, så de skal spilles, forhåbentlig kan vi sikre de rette resultater. Vi kan på en måde se lys for enden af tunnellen, men det (Burnley-kampen, red.) har været en påmindelse om, at det ikke bliver nemt at komme over målstregen, fortæller Cahill til Chelsea TV.

Chelsea var længe på vej til at sikre de tre point på Turf Moor efter Pedro åbnede målscoringen for gæsterne før Robbie Brady udlignede kampen med et fabelagtigt frispark.

Cahill indrømmer, at Chelsea ikke ramte sit bedste niveau, men mener, at et point kan være vigtigt i titelkampen.

– Det var iskoldt, der sneede og banen var gennemsnitlig – så man vidste bare, at det ville blive én af de kampe. Det var en svær kamp, hvor vi skulle smøre vores ærmer op og få gennemført det hårde arbejde såvel som forsøge at spille fodbold, slutter han.  

Annonce