Llorente: Leicester-kampen er som en pokalfinale
Swansea har forbedret sig, siden Paul Clement overtog styringen af holdet i starten af det nye år. Under den engelske manager har The Swans forladt sidstepladsen i Premier League og ligger nu et point over nedrykningsstregen.
Søndag tager Swansea imod de engelske mestre fra Leicester, der i denne sæson også er en del af nedrykningsstregen. Swanseas spanske angriber Fernando Llorente forklarer til Sky Sports, at Swansea skal vinde kampen::
– Tidligere på sæsonen så det meget sort ud for os, men nu har vi fået styr på det og har en reel mulighed for at overleve. Kampen mod Leicester er derfor den første af mange finaler for os, siger spanieren og uddyber:
– Det er vigtigt at få en sejr, fordi den sidste kamp var ikke god for os. Samtidig vandt de andre hold i bunden, så det er meget tæt. Mod Leicester spiller vi på hjemmebane og det skal vi drage fordel af, så vi kan give os selv og vores en sejr, slutter Fernando Llorente.
Kampen mellem Swansea og Leicester sparkes igang klokken 17.00 dansk tid.