Mané sprudlede med to mål mod Tottenham på Anfield
Lørdagens sene Premier League-opgør var et af de store opgør, da Jürgen Klopp & Co. fik besøg af Mauricio Pochettinos tropper.
Liverpool satte sig på kampen fra startfløjtet og kom frem til flere gode chancer, og efter et kvarters spil bragte Sadio Mané værterne i front.
Georginio Wijnaldum sendte en bold i dybden, og Sadio Mané kunne løbe fra Ben Davies og sende bolden ind bag en chanceløs Hugo Lloris.
To minutter senere udbyggede The Reds føringen, og igen var det Sadio Mané, der var på pletten. Roberto Firminos afslutning blev reddet af Hugo Lloris, men returen endte hos Sadio Mané, og senegaleseren gjorde det til 2-0, som også blev resultatet ved halvleg.
Tottenham skulle dermed frem på banen i anden halvleg, men det var en kollektiv off-day for The Lilywhites, som ikke formåede at skabe det helt store i anden halvleg.
Det var Liverpool, der var tættest på at komme på måltavlen i anden halvleg, men den endte uden mål, og med de tre point stryger Liverpool op på siden af Manchester City med 49 point, der møder Bournemouth mandag aften.