Mourinho om sommertransfers: Vi henter måske fire spillere
Manchester United hentede fire spillere for omkring £150 millioner sidste sommer, hvor de hentede Eric Bailly, Henrikh Mkhitaryan, Paul Pogba og Zlatan Ibrahimovic – sidstnævnte blev erhvervet på en fri transfer.
I går offentliggjorde Manchester United regnskabet for andet kvartal i 2016, og her fortalte Ed Woodward, at klubben igen vil investere i forstærkning til sommer.
Til dagens pressekonference blev Jose Mourinho spurgt ind til sommerens transfervindue, og han fortalte, at det formentlig bliver i samme stil som sidste sommer.
– Alle ved, at vi vil foretrække at hente to, tre eller fire spillere, men gode spillere, som kan være med til at bidrage til den spillestil, som vi ønsker at spille – nogle der styrker vores trup. Vi er ikke interesseret i at sælge seks eller syv spillere for at købe syv spillere ind. Ud af de seks eller syv spillere vil der måske kun være to af dem, der vil være af god kvalitet. De andre vil være de samme som dem vi allerede har. så det kommer ikke til at ske, siger Mourinho.
– Vi er stabile, så transferaktiviteten til sommer vil være rolig – meget naturligt. Nogle spillere vil forlade klubben, og nogle vil kommer ind, men på en naturlig måde, slutter Mourinho.