Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

David De Gea taler ud om fremtidsplanerne

09.02.2017 Kl. 15:50
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Den 26-årige spanske keeper David De Gea har imponeret i tiden efter Sir Alex Fergusons opsigelse som Manchester United-manager og er i de tre seneste sæsoner blevet kåret til årets spiller på Old Trafford. 

Den flotte form har De Gea taget med sig ind i denne sæson og på trods af sommerens mislykkede skifte til Real Madrid, så forbliver Los Blancos interesseret i den spanske landsholdskeeper. 

De Gea skrev oven på kollapset under på en ny kontrakt med De Røde Djævle – men vil ikke tale alt for meget om sine fremtidsplaner. 

– Fremtiden aner ingen noget om. Fremtiden er fremtiden, fortæller De Gea til AS. 

– Jeg er virkelig glad her – det er en fantastisk klub. I England nyder jeg fodbolden. 

Da han blev spurgt ind til et potentielt sommerskifte til Real Madrid, udtalte han: 

– Det vil jeg ikke tale om. Jeg vil ikke tale om det længere. Nu skal jeg fokusere på min nuværende klub. 

Foruden De Gea rygtes Chelseas Thibaut Courtois til Real Madrid, mens AC Milans unge sensation Gianluigi Donnarumma også bliver nævnt. 

Annonce