Leicester: Klubben står bag Ranieri
Da Leicester vandt Premier League i sidste sæson, blev holdet manager, Claudio Ranieri, hyldet af både fans og medier.
I denne sæson har resultaterne for Leicester været knap så gode, og The Foxes er pludselig havnet i nedrykningskampen.
Der er blevet stillet spørgsmålstegn ved, om Ranieri fortsat er den rette mand for klubben, men det slår de forsvarende mestre nu fast på klubbens hjemmeside, at han er.
– Mens der er et fælles ønske om, at den seneste form skal forbedres, har den enestående succes de sidste sæsoner været bygget på stabilitet, sammenhold og målbevisthed for at overkomme selv de sværeste udfordringer, indleder klubben og uddyber:
– Hele klubben vil forblive bag manageren og spillerne og sammen fokusere på udfordringerne, der venter forude.
Leicester har 21 point efter 24 kampe og er blot et enkelt point foran Hull på 18. pladsen.