Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Zouma: Min chance skal nok komme

05.02.2017 Kl. 12:48
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Chelsea har fejet al modstand væk i indeværende Premier League-sæson, men det har været uden Kurt Zouma, som har siddet ude med en slem skade.

Stopperen blev skadet for 11 måneder siden, men den 8. januar var Zouma endelig tilbage på banen mod Peterborough i FA Cuppen.

Franskmanden er ikke kommet direkte ind i Chelseas startopstilling endnu, men det betyder heller ikke så meget for talentet, så længe Chelsea vinder.

– At se holdet gøre det godt gør mig glad, selv hvis det betyder, at jeg ikke spiller, udtaler han til London Evening Standard og fortsætter:

– Holdet gør det rigtig godt, og vi har momentum. Selvfølgelig vil jeg gerne spille, men jeg ønsker også, at holdet fortsætter dets gode form. Du skal bare vente på din chance og sikre, at du er klar, når den kommer. Min chance skal nok komme igen. Det er jeg ikke bekymret for.

Gary Cahill, David Luiz og Cesar Azpilicueta udgør lige nu det centrale forsvar på Antonio Contes mandskab.

Annonce