Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Gabriel Jesus: Guardiola-opkald overbeviste mig om City

05.02.2017 Kl. 11:06
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Den brasilianske teenager Gabriel Jesus er denne vinter skiftet til Manchester City fra hjemlandets Palmeiras. I Premier League har den brasilianske landsholdsspiller fået en forrygende start, hvor han allerede har scoret sit første mål for The Citizens, ligesom han også har noteret sig sin første assist. 

Ved sommerens OL vandt Gabriel Jesus guld med det brasilianske landshold, ligesom han leverede præstationer på et højt niveau. Det betød, at flere europæiske storklubber fik øjnene op for hans talent. FC Barcelona og Real Madrid blev begge meldt interesseret, men et opkald fik stor betydning for hans beslutning:

– Mange klubber var interesserede i mig og de kom alle sammen med nogle spændende tilbud. MIn endelige beslutning blev dog truffet, da jeg fik et personligt opkald fra Pep Guardiola. Han var den eneste manager, som ringede til mig og det satte jeg stor pris på, siger brasilianeren i et eksklusivt interview med Sky Sports og tilføjer:

– Jeg har altid fuldt med i Premier League og set Manchester City i de seneste par år. Jeg er meget glad for mit skifte og det var meget specielt at tage trøjen på for første gang. Samtidig var det også en stor drøm om at spille i Europa, som gik i opfyldelse, slutter Gabriel Jesus. 

Annonce