Lukaku-show da Everton sejrede i målorgie
Kampen var ikke mere end et minut gammel, da Romelu Lukaku fra kanten af feltet sparkede Everton i front af hjemmekampen mod Bournemouth. Den tidlige scoring til Everton så ud til at ryste Bournemouth, der havde svært ved at komme ind i kampen.
Efter tyve minutter udnyttede Ronald Koemans tropper overtaget og bragte sig på 2-0. Denne gang var det skotske James McCarthy, der havde sidste fod på afslutningen. Efter en halv time gik det helt kaldt for The Cherries. Romelu Lukaku udnyttede en fejl i Bournemouth-forsvaret og gjorde det til 3-0, som også var stillingen ved pausen.
Bournemotuh kom bedre ud fra pausen og fik produceret enkelte chancer i starten af anden halvleg. Efter en times spil kom der også en reducering, da Joshua King sparkede første gang på en stikning.
Reduceringen gav Eddie Howes tropper ny tro på tingene og Bournemouth overtog langsomt styringen af kampen. Med tyve minutter tilbage af opgøret var det derfor ikke ufortjent, da Ryan Fraser reducerede yderligere til stillingen 3-2.
I en kort periode lignede det, at Bournemouth skulle lave et stort comeback, men på tre gyldne minutter i slutfasen lukkede Everton kampen. Først scorede Romelu Lukaku sit tredje mål i kampen og få minutter senere scorede den belgiske landsholdsangriber også sit fjerde mål.
I kampen overtid fik Bournemouth reduceret til 5-3 ved Harry Arter. Det lykkedes dog alligevel Everton at vinde med tre, da Ross Barkley i fem minutters overtid scorede til 6-3, som blev kampens slutresultat.
På The Hawthorns blev James Morrison matchvinder, da han allerede efter seks minutter scorede kampens enlige mål. Dermed West Bromwich 1-0 over Stoke.