Pires: Chelsea kan sikre sig mesterskabet mod Arsenal
De har næsten ikke været til at stoppe i denne sæson. Efter 23 kampe i Premier League har Chelsea nemlig taget 56 via 18 sejre, to uafgjorte og blot tre nederlag.
Chelsea har et forspring på ni point til både Tottenham og Arsenal, og netop sidstnævnte skal i morgen forsøge at minimere forspringet i et direkte opgør mod topholdet.
Formår Chelsea til gengæld at vinde kampen, er der ikke meget spænding tilbage i sæsonen. Sådan lyder vurderingen fra den tidligere Arsenal-angriber Robert Pires ifølge goal.com.
– Hvis Chelsea slår Arsenal, tror jeg, Premier League er færdig. Chelsea har spillet rigtig godt de sidste fire måneder.
Chelsea har nemlig gennemgået en stor forvandling i forhold til sidste sæson, hvor man blot blev nummer ti i ligaen. Siden da er Antonio Conte nemlig kommet til som manager.
– De er et meget godt hold og meget kompakte. De har en intelligent filosofi. De spiller sammen, og de har ændret holdet under Antonio Conte, for nu spiller de med tre forsvarsspillere, selvfølgelig det nye fodbold, den nye generation, afslutter Pires.
Kampen mellem Chelsea og Arsenal fløjtes i gang klokken 13.30.