Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Guardiola om spilleglad Yaya: Han er som en amatør

03.02.2017 Kl. 16:50
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Efter at have været helt udelukket i starten af sæsonen var Yaya Touré tilbage på det Manchester City-hold, som den 19. november besejrede Crystal Palace med 2-1. Ivorianeren scorede sågar begge mål, og siden har midtbanespilleren været inde i varmen på City-holdet.

Manager Pep Guardiola er meget begejstret for sin spiller.

– Yaya har en kvalitet, som er svær at finde i dag. Han elsker fodbold, han elsker at spille. Han er som en amatør, siger Guardiola ifølge Mirror.

– Han kommer her og nyder det, han ønsker altid at træne, han vil have bolden, han vil altid spille. Jeg elsker det, jeg kan godt lide at spille med typer som ham.

– I sidste ende er det et erhverv, men han er som en amatør på den måde.

– Han er meget fit, hans vægt er perfekt, og situationen med Fernandinho og vores tab af spillere betød, at han var vigtig at have med sin personlighed.

Forud for søndagens opgør imod Swansea kommenterede Guardiola også på målmandssituationen. Willy Caballero var mellem stængerne i midtugekampen imod City.

– Jeg følte bare, at Willy skulle stå, forklarer Guardiola, som stadig har tiltro til den udsklædte Claudio Bravo.

– Jeg har stadig ikke besluttet (hvem der skal stå søndag, red.). Jeg er glad, fordi de store klubber har altid gode målmænd, og det har jeg, og jeg skal tage en beslutning. Det kommer an på, hvad jeg ser.

– Claudio forstod beslutningen. Han er meget professionel. Han er ikke en ung gut, han har meget erfaring. Han er stærk nok. En af de største kvaliteter hos Claudio er hans stærke personlighed.

Annonce