Kombineret XI: Chelsea dominerer mod Arsenal
Chelsea og Arsenal mødes lørdag eftermiddag på Stamford Bridge, og hjemmeholdet går ind til kampen som favoritter. The Blues er i strålende form for tiden, mens Arsenal senest tabte til Watford efter en ringe indsats.
Chelsea dominerer også den kombinerede startopstilling, som tager udgangspunkt i Antonio Contes foretrukne 3-4-3-opstilling.
På mål er Thibaut Courtois, der har holdt 13 clean sheets, foretrukket frem for Petr Cech, som har lukket 26 mål ind i forhold til sin kollega i Chelsea.
I tremandsforsvaret er der naturligvis en plads til Laurent Koscielny, som har været strålende for Arsenal i denne sæson. Sammen med ham er det bundsolide Cesar Azpilicueta og David Luiz, som senest bragede et frispark ind mod Liverpool.
De to wingbacks sidder Victor Moses og Nacho Monreal solidt på. Hector Bellerín har ikke spillet for Arsenal på det seneste, men han kunne ellers have skubbet Moses ud på bænken. I den anden side er valget faldet på Monreal, eftersom Alonso ikke har set solid ud på det seneste.
Den centrale midtbane tilhører N’Golo Kanté og Nemanja Matic, der har været forrygende for Chelsea i indeværende sæson. Ingen Arsenal-spillere har reelt været inde i billedet til en af disse to pladser.
Formstærke Pedro får pladsen på højre kant, mens Alexis Sanchez indtager den anden kant. Helt fremme er det Premier League-topscoreren, Diego Costa, selvom Olivier Giroud har lavet en del mål i de seneste mange uger.