Luiz: Liverpool-opgør giver selvtillid til Arsenal-brag
Der er lagt op til et brag af en kamp, når Chelsea på lørdag får besøg af Arsenal på Stamford Bridge i Premier League.
Begge klubber kommer til at jagte tre uhyre vigtige point i kampen om det engelske mesterskab.
Chelsea kommer direkte fra en kamp mod Liverpool, hvor man fik 1-1, og selve kampen giver selvtillid til opgøret mod Arsenal, hvis man spørger David Luiz.
– Det er aldrig let at spille på Anfield og få point, udtaler David Luiz ifølge London Evening Standard.
– Vi havde muligheden for at vinde kampen, men vi var uheldige, fortsætter Luiz.
– Det andet hold spillede også godt og har fantastiske spillere.
– Det er denne atmosfære, der gør fodboldspillere glade, idet man oplever at spille sådan en kamp. Det er altid dejligt at komme her og spille fodbold.
– Hvis man i sidste ende ser på alt, så synes jeg, at det var et godt resultat og et godt point. Det giver os selvtillid forud for Arsenal-kampen.