Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester City kørte svage West Ham over

01.02.2017 Kl. 21:39
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Fra første fløjt satte gæsterne fra Manchester City sig på kampen og flyttede West Hams spillere ned på egen banehalvdel. Efter tyve minutter kunne Slaven Bilic´s tropper ikke længere stå imod og på kanten af feltet lagde Gabriel Jesus bolden til rette for en fremadstormende Kevin De Bruyne, der kontrollerede sparkede The Citizens i front. 

Få minutter senere fordoblede Manchester City føringen. Leroy Sane gik til baglinjen og sendte bolden på tværs til en helt fri David Silva, der nemt kunne sætte bolden i nettet. Det nåede også at blive 3-0 inden pausen, da Leroy Sane brød bolden på midten af banen. 

Den unge tysker sendte Raheem Sterling i dybden, men i stedet for at sparke selv lagde Sterling bolden videre til Gabriel Jesus, der med sit første Premier League-mål sendte Manchester City til pause med en komfortabel føring. 

Efter en time blev kampen definitivt lukket, da Manchester City tilkæmpede sig et straffespark. Yaya Toure fik ansvaret og den ivorianske midtbanespiller var sikkerheden selv fra elleve meter.

West Ham havde ikke meget at byde på, men med 10 minutter tilbage af opgøret fik hjemmeholdet passeret Wilfredo Caballero, men målet blev annulleret for offside. Dermed vandt Manchester City sikkert med 4-0 på London Stadium.

På Bet365 Stadium scorede Peter Crouch sit Premier League-mål nummer 100, men det var ikke nok til at hjælpe Stoke til en sejr mod Everton. Kort før pausen lavede Stoke-anfører Ryan Shawcross nemlig selvmål og så endte det jævnbyrdige opgør 1-1. 

Annonce