Officielt: Swansea henter Jordan Ayew i Villa-byttehandel
Swansea har gennemført købet af Aston Villa-angriberen Jordan Ayew i en del af en byttehandel, hvor venstrebacken Neil Taylor skifter til Championship-klubben.
Som en del af handlen betaler Swansea efter udsagn på klubbens hjemmeside en sum penge til The Villans – efter sigende omkring £4 millioner.
25-årige Ayew, der er bror til den tidligere Swansea-spiller Andrew Ayew, endte med at score 10 mål – heriblandt et mod hans kommende klub – i 58 kampe for Villa, som han kom til fra Lorient tilbage i juli 2015.
– Jeg er sikker på, at hans bror har givet ham gode råd om klubben. Han er et rigtigt godt køb for klubben. Han er alsidig og dynamisk i offensiven og giver os noget anderledes end det, vi har lige nu, fortæller cheftræner Paul Clement til Swanseas hjemmeside.
Walisiske Neil Taylor kom til Swansea fra non-league mandskabet Wrexham tilbage i 2010 og har fået 179 Premier League-kampe for The Swans.
We’d also like to say a big thank you to Neil Taylor for his fantastic service to the club.
Good luck, Tayls! pic.twitter.com/Hxo1MYDB7E
— Swansea City AFC (@SwansOfficial) 31. januar 2017