Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Payet isolerede sig i West Ham: Sad i hjørnet i omklædningsrummet og til frokost

31.01.2017 Kl. 11:22
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Forleden blev det officielt, at Dimitri Payet vender hjem til Marseille og forlader West Ham efter en turbulent januar måned.

West Ham-manager Slaven Bilic chokerede mange, da han i starten af januar afslørede, at Payet ville væk fra West Ham og nægtede at spille for klubben igen.

Klubben var bestemt ikke tilfredse med franskmandens opførsel. Specielt ikke fordi han i sommer fik en ny, lukrativ kontrakt blot fire måneder efter, at han havde fået en ny kontrakt.

Bilic udtalte indledningsvis, at klubben ikke havde i sinde at lade Payet gå, men det ændrede sig hurtigt, eftersom det stod klart, at det ikke ville holde med en utilfreds Payet i West Ham-truppen.

– Så meget som vi gerne ville have ham ud, kan du ikke gå mod holdets konsensus, fortæller Sullivan til BBC.

– Han har ikke snakket med nogen i truppen.

– Han sad i hjørnet af rummet til måltiderne, og han isolerede sig selv. Før var han boblende, glad og gav alle hånden før kampene. 

– Enten var det taktik eller også ændrede der sig noget i hans hoved.

– Holdet ville have ham ud. Manageren ville, med stor modvillighed, have ham ud. Vi tror, at dette knyttede holdet tættere sammen, slutter Sullivan, der sidder på 25% af aktierne i Hammers, hvilket er flest af alle.

Annonce