Oscar om Kina-skifte: Selvfølgelig spillede pengene en stor rolle
I starten af vinterens transfervindue fuldførte Oscar sit skifte fra Chelsea til kinesiske Shanghai SIPG i en £60 millioner-handel.
Han er ikke den første profilerede spiller, der tager til Chinese Super League, hvor han nu er en af de bedst betalte spillere i verden.
Ifølge diverse medier tjener Oscar i omegnen af £400,000 om ugen, og han indrømmer også, at den høje løn spillede en stor rolle.
– Jeg havde et tilbud fra Kina sidste år, men på det tidspunkt ville jeg ikke skifte. Denne gang lyttede jeg på deres tilbud samt deres projekt, siger Oscar til FourFourTwo og fortsætter:
– Det økonomiske aspekt er selvfølgelig vigtigt, men det handler ikke kun om penge. Jeg rejser ikke alene, da jeg har min kone og børn med. Jeg spillede ikke meget for Chelsea, så da jeg hørte interessen fra Shanghai, var jeg klar til at skifte, slutter han.