Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp ikke fan af Deadline Day: Jeg ved ikke, hvad de andre klubber laver

31.01.2017 Kl. 09:38
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Der forventes stor aktivitet på Anfield i dag, men det kommer ikke til at have den store forbindelse til transfervinduets lukning til midnat.

Liverpool FC får nemlig besøg af topholdet fra Chelsea i aften, og det er alt, hvad Jürgen Klopp fokuserer på i et ekstremt stille vindue for Liverpools vedkommende, hvor det kun er Mamadou Sakho, der potentielt kan forlade klubben.

Klopp fortæller, at han ikke er fan er sidsteminutshandler, da han mener, at transfers skal planlægges i god tid.

– Jeg troede sidste sommer, at disse transfers faktisk kunne blive færdiggjort tidligere, men de venter selvfølgelig til sidste sekund, fortæller Klopp ifølge Liverpool Echo.

– Det er ikke min stil. Du bør planlægge ting som dette. Selvfølgelig planlægger de (de handlende klubber, red.). Jeg er ikke i de andre klubber. Jeg ved ikke, hvad de helt præcist laver.

– Du kan gøre, hvad du vil, og hvis det er underholdende, er det underholdende. Jeg er ikke underholdt. Det bør ikke være et stort problem, slutter tyskeren.

Liverpools seneste indkøb var Georginio Wijnaldum, som kom til den 22. juli 2016. Mere end en måned før transfervinduet lukkede i sommer.

Annonce